Vandretur i Dolomitterne

Ønsker du natur, vandreture, bjerge med smukke blå søer, lækker mad og endeløse udsigter så er Dolomitterne højt på listen!

Denne sommer pakkede vi bilen og kørte på eventyr i Dolomitterne og jeg tror ikke vi kunne have valgt et bedre sted til vores første camping tur i telt sammen. Vi brugte 2,5 uge i området i slut juni til midt juli og følte slet ikke at det var nok tid!
Valget landede på Dolomitterne efter vi havde besluttet at bruge vores sommerferie i Europa og første prioriteren var at vandre. Så jeg fik lavet en liste over alle de ting jeg gerne ville se og alle de vandreture jeg synes så interessante ud. Det skal ikke være nogen hemmelighed at den liste blev lidt lang.

Indhold

Køreferie

Køreturen til Dolomitterne fra Danmark er lidt lang og vi besluttede os derfor for at vi delte turen op med et besøg af Neuschwanstein slottet på vej derned og Eagles Nest på vejen hjem.
Vi havde også booket færgebilletter begge veje for at spare på kilometer måleren og få en velfortjent pause.

At opleve Dolomitterne på køreferie er bestemt at anbefale. Det er nemt at køre til starten af vandreturerne og kan altid have et rent og tørt sæt tøj liggende i bilen til hvis nu du blev gennemblødt af regnen. Det gav os den frihed til at planlægge vi gerne ville have. Vi så rigtig mange der kørte rundt i campervans hvilket bestemt også havde været en fed mulighed men denne gang blev det i telt.

Når turistskatten er betalt modtager man information til at få gratis bus transport i området. Vi benyttede os af det en enkelt gang da vores afslutning på vandreturen var lidt længere væk end vi havde lyst til at gå på bjergvejene. Umiddelbart virkede det så fint men de kan ikke tage hensyn til hvis man bliver køresyg og der kører færre busser i siestaen.

Generelt synes jeg bestemt det at køre selv er en skøn løsning i Dolomitterne. Det giver fuld fleksibilitet til at starte vandreturen når man har lyst uanset om man jæger solopgange eller en langsom start. Hvis udsigten er smuk (hvilket den er hele tiden) så kan man bare stoppe op på en af de utallige holdepladser langs vejen og nyde det inden man sætter kursen videre. Man kan også køre super langsomt igennem hårnålesvingene hvis der nu skulle være nogle som lider af køresyge…

Parkering fandt vi super nemt omend der skal betales de fleste steder vi holdte i løbet af ferien. Der er begyndt at komme nye regulationer i området ift. parkering så enkelte steder skal parkeringen forudbestilles online. Vi havde aldrig problemer med at finde en plads og fandt blot en p plads på Google Maps som vi kørte efter.

overnatning

Ferien i Dolomitterne delte vi op i 3 dele da der hurtigt bliver meget kørsel i bjergene og korte distancer hurtigt bliver lange strækninger med hårnålesving og i værste tilfælde køresyge…

Første del af rejsen bestod af en 6 dages vandretur mellem refugier ved Marmolada bjerget som hovedpersonen.

Anden del bød på første camping plads Camping Miravelle som jeg troede var den eneste camping plads i området hvilket ikke var rigtigt men man kunne booke plads på forhånd så det valgte vi at gøre. Efter 6 dages vandring og lidt trætte ben var vi bestemt også glade for at vi ikke skulle køre så langt inden vi kunne slå teltpløkkerne i og slappe af med flodens brusen i baggrunden.

Tredje del bød på anden camping plads Camping Rochetta som er en af tre camping pladser der ligger lige ved siden af hinanden. Baseret på anmeldelser valgte vi Camping Rochetta ud af de tre og synes meget fint om stedet.

Bedste tidspunkt at besøge Dolomitterne

Det bedste tidspunkt at besøge Dolomitterne hvis du ønsker at vandre er juni til september. Hvis du kommer udenfor de måneder er der mange refugier der endnu ikke har åbnet og mængden af sne kan besværliggøre dine planer da passene lukker eller kræver mere udstyr.

Vandreture

6 dages vandretur mellem refugier

Vi ville rigtig gerne på lige præcis denne tur fordi mine forældre havde været på den tilbage i 2018 og stadig snakker om den som den smukkeste vandretur de nogensinde har været på. De glemte lige at fortælle om niveauet så jeg må bare sige at jeg har nogle virkelig seje forældre for jeg synes godt nok der var nogle hårde lange dage indimellem!

Da vi var lidt sent ude tog det lidt tid at få styr på datoerne men det lykkedes heldigvis for Vagabond Tours at få os ind med egne værelser på hele turen (pånær en overnatning som kun har sovesal som mulighed). Med tre uger inden afrejse var det hele bekræftet og vi kunne rigtig begynde at glæde os!

Når man booker igennem Vagabond Tours er der en overnatning med på begge sider som gør det til en otte dages tur. Vi overnattede på Hotel Europa som også have et sted vi kunne parkere vores bil mens vi var på vandreturen. Der var 4-retters menu til aftensmad så vi gik propfyldte i seng med masser af energi i maven til morgendagens vandretur.

hike breakdown
Dag 1 - Val di fassa til val contrin

24. juni 2025
Distance: 12,8 km og 500 højdemeter
Tid: 5t 5m uden pauser.
Start/Slut tid: 08:33 – 14:20

Så smuk en måde at starte turen på! Vi begyndte turen fra vores hotel og fandt vej igennem byen til den første af to lifter der skulle fragte os op til den egentlige start på vandreturen. 

Fra vi kom op med lifterne og startede vores tur til vi sad på refugiet vi skulle overnatte på var der smukke udsigter og ofte til alle sider. Det er absolut fordelen ved når vandreruten tager dig langs bjergkammen.

Vi spiste frokost på Rifugio Passo San Nicolò og overnattede på Rifugio Contrin. Frokosten var lidt basic men udsigten var fænomenal. Rifugio Contrin var nok det nyeste af de refugier vi overnattede på og både maden og sengen var skønt!

dag 2 - val contrin til fedaia passet

25. juni 2025
Distance: 15,2 km og 562 højdemeter
Tid:4t 53m uden pauser
Start/Slut tid: 08:29 – 14:18

Dagens rute var nok bedst beskrevet som en skovtur. Der var en dejlig ro over området og vi havde en del skygge hvilket var en rar afveksling fra dagen før.

Vi havde planlagt med frokost på refugie men den vi fandt var desværre lukket… Heldigvis lå der en kort tid efter lige på ruten og den krævede heller ikke en meget besværlig tur væk fra stien og under og over stødhegn… Det var faktisk også her vi fik feriens absolut bedste Ragu!

dag 3 - fedaia passet til col rodella

26. juni 2025
Distance: 15,25km og 671 højdemeter
Tid: 5t 23m uden pauser
Start/Slut tid: 08:00 – 14:48

Vi startede med en hård opstigning med udsigt til Marmolada gletsjeren og Fedaia søen inden vi kom over passet og bevægede os over mod Passo Pordoi. Det er muligt at tage op med liften til Passo Pordoi som en ekstra tur hvor vi valgte at spise vores frokost. Endnu en Ragu!

Passo Pordoi har fået tilnavnet Europas terasse og med god grund. Toppen er flad og med en fabelagtig udsigt.

Dagens rute blev ændret lidt grundet en lift der var lukket grundet noget vedligehold så vi kom lidt på afveje da alt var markeret som Mountainbike ruter hvor man ikke måtte gå. Efter lidt freestyling og en krydsning af en mark fandt vi stien igen som helt sikkert bliver brugt til skiløb om vinteren. Vi blev hurtigt enige om at det må være et fedt sted at være på ski om vinteren!

Efter vi kom ned i dalen fandt vi dagens næste lift som skulle tage os op til Col Rodella hvor vi skulle overnatte. Tidsmæssigt kæmpe vi for at nå tørskoede frem da en stor regnfront havde kurs lige mod os. De første dråber ramte os da vi sad i liften på vej op og der var et lille hold i regnen da vi gik den sidste kilometer op ad bakke. Kort efter vores ankomst sad vi med en is i hånden og så de grå skyer nærme sig. Da både regn, hagl, lyn og torden ramte os var vi rigtig glade for at vi havde startet vandreturen lidt tidligere end de andre dage.

Det var et super hyggeligt lille sted vi boede med fantastisk udsigt. Maden var lækker og sengene helt okay.

dag 4 - col rodella til principe passet

27. juni 2025
Distance: 20,93 km og 1112 højdemeter
Tid: 7t 50m uden pauser
Start/Slut tid: 8:25 – 17:56

Da vi snakkede om denne dag tænkte vi godt at den ville blive lang og hård men vi stadig ville være fremme i god tid. Vi var nogle af de sidste til at ankomme og med trætte ben. Denne etape havde vi begge undervurderet… Jeg kan tydeligt huske mig selv sige at vi havde jo rigeligt med tid og hvis vi bare startede før kl. 08.30 så havde vi jo 9 timer til at gå turen og det havde vi da ikke brug for. Jeg blev klogere…!

Det var en ualmindelig flot tur og vi sørgede for at holde pauser undervejs både korte og lange. Vi fik også feriens bedste apfel strudel i formiddagspausen ved Sasso Piatto!

Dagens frokost var den eneste vi spiste på en bænk i naturen. Refugiet vi overnattede på havde lavet sandwiches klar til os efter bestilling aftenen før så vi var sikker på at få nok til frokost. Det var den eneste dag hvor placeringen af refugierne bare ikke passede med et frokost stop.

Vi kom igennem Antermoia passet og bjergsøen som var taget ud af et månelandskab. Vi gik fra den frodige dal og endte i et helt rå bjerglandskab hvor vi også måtte igennem vandreturens første sne.

Efter Antermoia passet skulle vi over Principe passet hvor dagens overnatning var at finde på Refugio Principe. Det er kun muligt at sove på sovesal som vi delte med et polsk par vi også spiste aftensmad med og tre hollændere vi havde mødt et par gange på turen allerede. Rummet mindede mest af alt om en lejrskole men alt fungerede fint også badet (mønter til betaling) og maden var god.

dag 5 - principe passet til vajolet dalen

28. juni 2025
Distance: 9,51 km og 451 højdemeter
Tid: 4t 25m uden pauser
Start/Slut tid: 08:26 – 13:47

Dagen i dag var en meget kort rute og bestod i sig selv kun af nedstigningen til vores sidste overnatning på refugie. Men! Der var en side quest rute som man kunne tage hvis man ikke helt følte man fik nok højdemeter dagen før, Så selvom det var med trætte ben tog vi da lige den tur også.

Side questen var super nice men mindede til tider mere om en klatretur eller via ferrata end den gjorde en vandresti. Starten af ruten er også skiltet med kun for eksperter men det forhindrede ikke folk på alle niveauer i at tage den vej. Også folk med udslidte hvide sneakers som jeg bestemt ikke ville anbefale til den tur… Enkelte vendte også om undervejs hvilket jeg synes var mega sejt! Det er vigtigt at mærke hvor ens grænser går og huske at vende om hvis det går over ens grænser.

Udsigten på toppen er bestemt højdemeterne værd men deres apfel strudel levede ikke helt op til forventningerne. Det var et lidt atypisk refugie bygget af aluminium og i skandinavisk stil men jeg foretrækker nu træhytternes charme.

Turen ned tog også lidt på kræfterne da alle højdemeterne nærmest kommer på en gang. Så det var en hård tur både op og ned. Vi tog det stille og roligt så vores trætte ben kunne følge med og stadig kunne være med på sidste dagen.

dag 6 - vajolet dalen til val di fassa

29. juni 2025
Distance: 11,95 km og 453 højdemeter
Tid: 4t 13m
Start/Slut tid: 08:14 – 13:51

Sidste dag på turen var igennem flotte landskaber med dramatiske klipper og omfavnende skove. Der var en del mennesker omkring os igen da det var stier som var nemmere at komme til end tidligere på turen. Det tager lidt af charmen når man lige har vendt sig til roen.

Frokosten blev spist på bjerget men udsigten var bestemt bedre end maden. Efter vi havde spist gik turen nedad og vi fandt den bus der kunne tage os tilbage til Vigo di Fassa hvor vi tilbragte den sidste nat af turen planlagt igennem Vagabond Tours.

Mine fodspor

Det koster lidt ekstra at booke igennem et bureau men jeg synes bestemt det var prisen værd. At have så fantastisk en rute planlagt og være sikker på der var plads på de refugier vi gik efter var en rar fornemmelse da vi ofte mødte fyldte refugier der afviste folk uden reservation. Når vi snakkede med andre der havde forsøgt at booke selv var det også meget arbejde der lå bag. De nævnte også at de til tider bare ikke fik svar fra refugiet.

Ruten var en fantastisk blanding af panorama udsigter, rå bjerglandskaber, smukke dale og ture i skoven. Alt det bedste Dolomitterne kan byde på og masser af højdemeter til benene.

Jeg skulle nok have trænet lidt mere op til turen end jeg fik gjort… Så nu siger jeg til mig selv at det er jeg bedre til næste gang…
Tænk lange ture, styrketræning og gerne en stairmaster ind i træningen for at turen bliver lidt sjovere.

Kæmpe anbefaling og en tur jeg meget gerne tog en gang til!

Lago Sorapis

Nok den smukkeste sø jeg nogensiden har set! Jeg forstår godt hvorfor hypen omkring den her sø er så stor nu. Jeg vidste ikke helt om jeg troede på de vilde farver jeg så i mit feed der omhandlede Lago Sorapis men hold ud en flot blå farve.

Vi valgte at gå en af loop turene som bragte os på lidt af en eventyrsvandring igennem så mange forskellige landskaber. Alt fra skov til bjergenge og endnu en udgave af ‘sti-vandløb-eller-klippeskred’. Jeg ville ikke sige at turen er teknisk men der er passager hvor jeg ville overveje hvem jeg tog med på turen. Der er mange klippeskrænter og på et tidspunkt går stien op igennem et decideret klippeskred i en længere periode.

Når alt det der får pulsen op er veloverstået så er der et godt stykke ned til søen. Det er også her man får det første kig til søen og allerede her kommer den flotte blå farve til sin ret. Sikke dog et syn man bliver mødt af!

Lige inden man kommer til søen er der et refugie hvor vi spiste frokost. Simpelt men fint!

Efter vi havde spist tog vi det lille loop rundt om søen. Jeg var helt betaget af den blå farve og de vilde bjerge og skråninger der omgav os hele vejen rundt. Der er var også et godt sted at sidde ned helt nede ved vandet hvor vi lige fik en snack inden vi gik det sidste stykke rundt. Den sidste del rundt om søen skal man lige op og lidt væk fra det blå vand med mindre man er tryg ved at hænge på siden af en klippe samtidig med at man skal passere dem der kommer modsat…

Da vi stod og nød udsigten over Sorapis en sidste gang begyndte det så småt at dryppe så vi kom i regntøjet og tog en hurtig nedfart af den lidt nemmere passage. Lige her var jeg meget glad for vi havde taget klippeskredsdelen af vandreruten først på dagen. Den havde ikke været sjov i regn og tordenvejr. Det endte også med at vores vandrestøvler blev helt gennemblødte så meget regnede det. Mens vi ikke kunne komme hurtigt nok ned med alt vores grej så var der stadig folk der bevægede sig op mod søen iklædt små toppe og nedslidte sko. Det så farligt ud og er bestemt ikke noget jeg ville anbefale. Der var også mange som ikke havde nok vand med…

Vi kom sikkert ned af bjerget og skiftede til tørt tøj nede ved bilen inden vi kørte retur til vores telt som vi krydsede fingre for holdte vandet ude.

Lago di braies

En hyggelig morgentur rundt om søen og jeg må indrømme at det er et af de bedste steder jeg har drukket min morgente. Vi tog turen rundt om søen som en morgentur på en chill dag og for at se hvor Alta via 1 ruten begynder. Vi havde diskuteret hvorvidt vi skulle gå første del af ruten men de 1.000 højdemeter og det at det var en chill dag afgjorde at vi holdt os til planen om endnu en kop te og en croissant (Desværre en skuffende croissant…).

Der er rigtig mange mennesker men jeg forstår godt hvorfor folk sætter den på deres liste. Den er både smuk og super nemt tilgængelig. Selv hvis man ikke føler for at gå turen rundt om søen er der masser af muligheder for bare at nyde udsigten fra en café eller vandkanten.

Hvis du har søgt på Lago di Braies før så er chancen for at du har set billeder med både i vandet meget stor! Det er muligt at sejle rundt i ro båd enten ved at betale prisen for hele båden og have den for sig selv eller betale pr. pers. og tage en rundtur med andre. Det var noget vi valgte fra da det ikke siger os så meget og ikke der vi havde prioriteret budgettet.

adolf munkel trail

Vi gik Adolf Munkel turen dagen efter Seceda hvilket var lidt sjovt da man går og kigger op på Seceda klipperne nedefra. Så vi fik set begge sider af bjerget på to meget forskellige vandreture. Adolf Munkel er også en travl vandrerute men virkelig smuk og mange flotte udsigtspunkter. Man går igennem en del områder med skov så det skifter mellem flotte udsigter og en tur i skoven en del. 

Vi spiste en formiddagssnack på en restaurant først på turen og overvejede at gå en længere rute men efter at have talt med personalet fik vi at vide refugiet længere nede af den rute var lukket og vi havde ikke taget frokost med. Så vi gik lidt længere ned af stien hvor endnu et hyggeligt lille sted poppede op hvor vi også holdt en pause. Det endte med at blive en længere pause da himlen åbnede sig og vi sad og ventede på tørvejr inden vi drog videre. Så vi spiste en lækker frokost med tyrolske specialiteter og nød en kop te inden vi drog videre.

Der var et par af åbningerne langs ruten som havde de vildeste udsigter til Seceda og de omkringliggende bjerge.

seceda

Virkelig smuk klippeformation som bestemt er anbefalelsesværdig. Der er rigtig mange mennesker så det skal man lige være klar på.

Vi tog Col Raiser liften op som nogle af de første og startede vores vandretur fra toppen af den. Det er muligt at tage en anden lift derop som også forkorter vandreturen men den koster også en del mere og så går man kun langs bjergkammen.

Ved at tage Col Raiser liften får man en flot vandretur med omend der var mange højdemeter på kort tid en periode så synes jeg det var hele turen værd. Specielt når man nærmer sig bjergkammen og Seceda langsomt kommer til sin fulde ret. Turen derefter ned i en grøn dal hvor vi også holdte en snackpause med udsigt over grønne enge og masser af køer. Igen i dag fandt vi et refugie til frokost med så smuk en udsigt. Efter frokost nød vi den sidste del af turen tilbage til Col Raiser liften. 

Det var en tur der krævede meget solcreme for der var ikke meget skygge at hente på nogen dele af ruten. Så husk masser af solcreme, vand og en solhat!

tre cime di lavaredo

Vi havde booket parkering ved Refugio Auronzo til kl. 11 og havde derfor helt frem til kl. 23 da parkeringen er gældende i 12 timer. Det kostede 40 EUR og skulle bookes på forhånd. Selve logistikken i at komme derop fra Lago Misurina fungerede og dervar mange i farverige veste der spurgte på vej derop om vi havde booket parkering. Det lignede at mange ikke havde booket parkering på forhånd og derfor måtte vende om.

Da vi var kommet op af bjergvejene mødte parkeringskaosset os. Der var personale til at afhjælpe det men det virkede ikke som om der var den helt store erfaring endnu… men vi fik parkeret bilen og gjort os klar til endnu en skøn vandretur.

Turen rundt ved Tre Cime er meget populær og derfor fyldt til randen med mennesker. Det tager lidt af oplevelsen men udsigten var upåklagelig.

Frokosten tog vi på det første refugie da vi var kommet i gang med vandreturen lidt senere end på andre dage. Der lå tre refugier på ruten udover Auronzo og vi stoppede på alle tre da det var sidste vandredag og vi havde aftalt at tage turen i ro og mag. Den første og den sidste på ruten var så skønne og vi nød oplevelsen men det refugie vi besøgte på halvvejen var så overfyldt med mennesker at det tog længere tid at stå i kø og få købt en kop te end det gjorde at drikke den. Nok det mest overrendte refugie på hele ferien.

Selve ruten forstår jeg godt der er mange mennesker der vælger da det er nemt tilgængeligt og lav sværhedsgrad hele vejen rundt. Landskabet skifter lidt men hele tiden med de flotte tre bjergtoppe i fokus.

lago misurina

Vi havde booket parkering ved Refugio Auronzo fra kl. 11 og brugte derfor formiddagen på at gå en tur rundt om Lago Misurina. En rolig lille tur med te pause inden vi drog ud på endnu en længere tur.

Hvis man ikke kan få parkering ved Refugio Auronzo kan man også starte vandreturen op til Tre Cime di Lavaredo og Cadini di Misurina herfra. Vi så også flere der lejede el cykler til turen op af bjerget.

cadini di misurina

Så den her havde jeg set på Instagram og det har du sikkert også. Det er virkelig en flot udsigt og en lille bjergkam der stikker ud mod dramatiske bjergskråninger og klippeskred.

Den er blevet meget hypet og jeg behøver nok ikke se den igen… Folk står i kø for at få taget billeder og det tager så lang tid fordi man skal frem og tilbage af bjergkammen for at tage billederne og videoerne. Så fin oplevelse men nok ikke det jeg kommer til at huske Dolomitterne for.

Monte lagazuoi

Vi havde egentlig planer om at skulle op til Cinque Torri og tage en vandretur rundt om dem men grundet stærk vind var liften lukket. Så vi kørte videre til Monte Lagazuoi hvilket var en skøn oplevelse!

Da vi kom op med liften ventede endnu en smuk udsigt på os. Blandt de mange toppe var også Cinque Torri så det var et lille plaster på såret over ikke at komme på den tur.

Nicolaj var meget begejstret for lige Lagazuoi da det er et historisk sted fra første verdenskrig og fungerede som en del af fronten i bjergene. Der er efterladt en del fra den tid og sat lidt info op om de forskellige poster og funktioner der har været. Vi gik rundt i området og lærte lidt om stedet inden vi gik op til udsigtspunktet igen, fik en sandwich og derefter tog turen ned igen med liften.

Hvis Via Ferratta er noget der tiltaler en kan man også komme på tur i grotterne og følge en mærket rute igennem det de byggede under krigen. Da det ikke er noget vi har prøvet før eller havde udstyr til det var det desværre ikke noget vi prøvede men et ønske til næste gang vi kommer på disse kanter.

Pakkelister

Her finder du listen over alt det vi havde med i vores rygsække på en flerdagstur mellem refugier og dagsturene.

alle mine pinde

Her finder du listen over alle de pinde jeg har sat fra turen i Google Maps.

mine fodspor

Det var en fantastisk ferie! Jeg har sjældent været så afslappet og godt tilpas på en tur som jeg havde det i Dolomitterne. Mine forældre fortalte mig om dengang vi besøgte Dolomitterne i 2004 som familie og jeg har selv læst lidt i min fars rejsedagbog fra dengang men at komme derned igen og opleve det var ubeskriveligt.

Jeg synes det er et af de smukkeste steder jeg rejst og maden! Italiensk mad er i min verden noget af det bedste i verden. Det er også et køkken der ikke bruger så meget af det jeg ikke kan tåle så det var også rart bare at kunne bestille uden at være bekymret for at mine allergier og intolerancer blev et problem.

Alt i alt en fantastisk ferie jeg glædeligt gentager med vandreture, smukke udsigter, tordenstorme og masser af tagliatelle ragu!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *